Bruden er ikke nem at se i naturen, fordi den ofte færdes og opholder skjult under vegetationen eller under jorden. Brud kan forveksles med lækat, men brud er mindre og har en kortere hale uden sort spids.

Udseende

Bruden har en langstrakt og slank krop en lang hals, korte ben og en kort hale. Oversiden af hovedet og kroppen er rød-/gråbrun, mens undersiden er gråhvid. Overgangen mellem den brune overside og den lyse underside er en uregelmæssig og bugtet linje. De har ofte brune pletter i kanten af den hvide underside. Nogle gange er fødderne hvide. Halen er kort og har samme brune farve som kroppen. Den yderste spids kan være lidt mørkere. I Danmark har brudens vinterpels samme farve som sommerpelsen, men længer mod nord og øst får brud en hvid pels om vinteren.
Hos brud er hannerne væsentligt større end hunnerne. I Danmark er hannernes kropslængde typisk mellem 14-21 cm og hunnernes kropslængde mellem 13-19 cm. Halen er mellem 2-5 cm. Voksne hanners kropsvægt varierer mellem 70-140 g; hunnernes kropsvægt er mellem 40-80 g.

Brud varierer meget i størrelse inden for udbredelsesområdet. I Sydeuropa er brudene væsentligt større end i Danmark og Skandinavien. Brud kan forveksles med lækat, men brudens hale er kort. Den yderset halespids kan være lidt mørkere end resten af dyret, mens lækatten der har en tydelig sort halespids. Lækatten har desuden også en skarp mere lige farvegrænse mellem over og undersiden.

Udbredelse

Bruden er udbredt i hele Danmark bortset fra Bornholm, Læsø og flere mindre øer. I Europa er arten vidt udbredt, men mangler i Irland og Island. Udbredelsen strækker sig videre gennem Lilleasien, det nordlige Asien og det nordlige Nordamerika. Desuden findes brud i det nordligste Afrika. Arten er introduceret til New Zealand.

Føde

Brud er en fødespecialist, der først og fremmest lever af små gnavere. Studsmus (markmus og rødmus) udgør typisk mere 80% af føden. Derudover spiser brud også spidsmus, småfugle, fugleæg, muldvarp og insekter. Undtagelsesvis kan brud æde bær. Føden varierer alt efter hvilke byttedyr, der er på den enkelte lokalitet. Brud tager primært fugle og æg, hvis der er få mus i et område.

Når brud jager, undersøger den kontinuerligt huller og sprækker og hulrum vegetation, kvasbunker, træstubbe, sten og lign. Især de små hunbrude kan forfølge mus i musenes egne gangsystemer. Brud klatrer også udmærket og kan prædere på fugle og fugleunger i redekasser. Byttet lokaliseres ved hjælp af syn, hørelse og en veludviklet lugtesans. Det dræbes med et bid i nakken.

Brud har et forholdsvis højt energiforbrug på grind af sin lille størrelse. Det daglige fødebehov svarer til ca. to mus om dagen, hvilket svarer til 25-33% af brudens egen kropsvægt. Som mange andre rovdyr samler brud føde i depoter, hvis der er et stort fødeudbud. Bruden kan gemme bytte, fx døde mus og fugle, i et hulrum og fuglekasser.

Ynglebiologi og alder

Parringssæsonen for brud ligger i det tidlige forår, normalt i perioden februar-april. Ungerne fødes i april-maj efter en drægtighedsperioden på 35-40 dage. Kuldstørrelsen er typisk 4-6 unger. Ynglesuccessen er meget afhængig af fødeudbuddet. I år med høje tætheder af mus kan brud få et andet kuld unger mere i sensommeren. Det er dog aldrig beskrevet i Danmark. I år med meget få mus er der få brudunger, der overlever og bruden kan forsvinde helt fra nogle områder.
Ungerne fødes i en rede i en hule under sten, træstubbe eller lignende. Ungerne er nøgne og blinde, når de fødes. De dier i omkring 4 uger, og efter 2-3 måneder bliver de uafhængige. Ungerne holder ofte til i hunnens territorium i en periode efter de er blevet uafhængige. Brud er først kønsmoden som 1-årig.
Dødeligheden hos begge køn er meget høj i bestande af brude. Under halvdelen af brude bliver ældre end 1 år, og det er meget få, der bliver mere end 2 år gamle. Undtagelsesvis kan de blive 5 til 6 år gamle.

Levesteder og levevis

Brud forekommer i åbne, tørre naturområder og kulturlandskaber, hvor der er områder med tæt græs- og urtevegetation eller krat, fx lysninger i skov, skov med underskov der ikke er nedgræsset, enge, moser og skovkanter. Den kan leve i mange forskellige biotoper inklusiv omkring bygninger i det åbne, dyrkede land. Bruden har ikke specielt store krav til levestederne, blot der er gode skjulesteder og et stort udbud af byttedyr. Den undgår åbne områder uden dækning.

Brud er solitære dyr, og hanner og hunner lever hver for sig uden for parringstiden. Begge køn opretholder territorier. Hannernes territorier er større end hunnernes og overlapper med flere hunners territorier. Størrelsen af territorierne for hanner varierer fra 1 til 20 hektar og skarpt afgrænset. Hunners territorier er betydeligt mindre (1 -10 hektar) og mindre skarpt defineret. Størrelsen af territorierne afhænger af fordelingen og mængden byttedyr i området.

Brud er primært dagaktiv. Den er skiftevis aktiv og i hvile. Den bor ofte i gamle musehuller, eller andre forhåndenværende hulheder fra rotter, muldvarp og lign., som den forer med græs, blade eller hår.

Trusler

Brud er truet af ødelæggelse af levesteder, forringelser af levevilkårene for smågnavere gennem intensivering af landbruget og byudvikling, trafikdrab og en øget fragmentering af levesteder.

En meget stor andel af brude i Danmark bliver forgiftet med rotte- og musegift (mere end 90%), fordi de æder de forgiftede gnavere. Brudene kan akkumulerer gift nok i sig til at de dør. Desuden fanges og dræbes brud i fælder til bekæmpelse af rotter, mus og muldvarp. Huskatte tager også en del brude.

Brud kan blive bytte for hjemmehørende rovdyr såsom lækatte og ræve, rovfugle og ugler.