Ilder

Hovedet er mørkt med tydelige hvide markeringer. Fritten er en tam udgave af ilder. Ilder kan forveksles med undslupne fritter og den introducerede amerikanske mink.

Udseende

Ilder har en lang, tynd krop, forholdsvis korte ben og en let, busket hale. Ilder har en meget mørkebrune, langhåret yderpels og en gråhvid eller gullig underpels. Den lyse underpels kan ses gennem de mørke dækhår i yderpelsen, især om vinteren. Bugen er og benene er mørkere end kroppen. Om vinteren er pelsen kraftigere end om sommeren, og den lyse underpelse ses tydeligere.

Hovedet er sort med karakteristiske hvide markeringer. Hårene omkring snuden og på hagen er hvide, og der er et hvidt bånd mellem øjne og ører. Ansigtsmasken gør ilder let at genkende. Ørerne er små, men de har en tydelig hvid kant.

Kønnene ligner hinanden, men som hos andre små og mellemstore mårdyr er hunnerne mindre end hannerne hos ilder. Kropslængden for en voksen hanilder er mellem 35-45 cm, halelængden er mellem 12-18 cm. Hunnernes kropslængde er mellem 30-40 cm, halen er mellem 10-16 cm lang. Hannerne vejer 600-1800 g; hunnerne 600-1000 g.

Fritte er en tamudgave af ilderen. Arten blev formentlig blevet tæmmet i Spanien eller Marokko for mere end tusind år siden. Tidligere blev fritter anvendt til kaninjagt, men i dag holdes fritter mest som kæledyr. Fritter er ofte lysere end den vilde ilder.

Ilder kan forveksles med den introducerede amerikanske mink, der har samme størrelse og lever i de samme habitater som ilder. Amerikansk mink har dog en mere ensfarvet pels og mangler ilderens ansigtsmaske.

Udbredelse

Ilder findes i hele Danmark bortset fra på Bornholm, Læsø, og de fleste andre øer. Arten er vidt udbredt i Europa, bortset fra Irland. Nordskandinavien og det sydøstligste Europa. Ilder findes også i det nordligste Afrika. Den er endvidere introduceret i New Zealand.

Føde

Ilder har en meget alsidig kost. Smågnavere og padder er de vigtigste byttedyr, men den æder også spidsmus, småfugle, fugleæg, fisk, harekillinger, muldvarp og insekter. I Danmark udgør padder omkring 50% af ilderes føde, efterfulgt af smågnavere (27%) og fugle (22%). Om efteråret kan ilder supplere kosten med frugt og bær.
Ilder jager ofte rotter og mus omkring bygninger og inde i åbne stalde og lader. Den kan også tage høns og æg, hvis den kan komme ind i hønsegården. Ilder klatrer sjældent, men den svømmer godt og gerne.

Byttet dræbes ofte med et bid i nakken eller baghovedet. Ilder kan lave fødedepoter af padder, fugleæg og mus. Padderne lammer den blot ved at bide rygmarven over, så de holder sig friske i lang tid.

Ynglebiologi og alder

Ilders parringssæson ligger primært i april-maj. Efter en drægtighedsperiode på ca. 6 uger fødes ungerne i maj-juni i en hule. Kuldstørrelsen er typisk 4-8 unger. I Danmark er kuldstørrelsen i gennemsnit 6; det største kuld var på 11 unger.
Ungerne dier i 4-5 måneder og bliver uafhængige af moderen efter 3-4 måneder. I sensommeren og efteråret jager små familiegrupper bestående af ungerne og moderen sammen. Hunilder bliver kønsmodne efter 10 måneder, men en del hanner bliver tilsyneladende først kønsmodne i deres andet leveår i Danmark.
Dødeligheden hos ilder er høj i det første leveår (68% i Danmark). De voksne ildere bliver normalt 2-3 år gamle. De ældst ildere i naturen bliver 5-6 år gamle. I fangenskab kan ilder leve op til 10 år.

Levesteder og levevis

Ilder kan forekomme i mange forskellige landskabstyper, men dens findes ofte nær vådområder i mosaiklandskaber med mange småbiotoper og naturområder. Dette kan vore småskove og krat, skovkanter, levende hegn, enge, moser og langs vandløb og søer. Ilder jager ofte rotter og mus omkring bygninger og inde i åbne stalde og lader. Den jager mest i og omkring bygninger om vinteren.
Ilder er aktiv om natten, Den er mest aktiv i timerne efter solnedgang og før solopgang. I dagtimerne opholder den sig i forladte grave fra andre arter, fx ræv og grævling, men kan også grave sine egne huler eller udvide huller efter mindre arter, fx rotter. Alternativt bor ilder i hulheder i træer, under trærødder, kvasbunker og stensætninger. Den kan også tage ophold i lader, under udhuse og lignende, især om vinteren.

Både hanner og hunner lever hver for sig uden for parringstiden. De opretholder territorier, som de forsvarer mod artsfæller af samme køn. Territorierne afmærkes på bestemte steder med duftstoffer fra deres analkirtler og afføring. Hanners territorier er meget større end hunners, og overlapper med flere hunners. For hanner er territoriestørrelsen typisk 100-1000 ha, hunners territorier er typisk fra 30-300 ha.
Territorierne størrelse varierer gennem året og mellem årene. Størrelsen af territorierne afhænger af tætheden af byttedyr; territorierne er mindst, hvis der er høje fødemængder områderne. Hunnernes territorier er størst om sommeren, hvor de skal finde føde til deres unger.

Trusler

Der dræbes mange ildere på vejene. Risikoen for trafikdrab er formentlig stigende som følge af den stigende tætheder af veje og stigende trafiktætheder på vejene. Andre trusler er intensivering i landbruget, dræning af vådområder og byudvikling, der ødelægger og fragmenterer ilderens levesteder.

Ilder jager ofte mus og rotter omkring bygninger. Derved udsættes de for risiko for forgiftning med rottegift. Over 90% af ilderne har rottegift i sig i Danmark. Flere individer har så høje giftkoncentrationer i sig, at det kan være dødeligt.

Ilder må reguleres med fælder hele året i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, hvis den gør skade. Antallet af nedlagte ildere er faldet gennem de sidste mange år, især på Fyn og i Jylland. Sammenholdt med andre menneskabte trusler er regulering formentlig ikke kritisk på nationalt niveau, men den kan være begrænsende for lokale ilderbestande.