Lækat

Kroppen er brun på oversiden og hvid-gul på undersiden. Nogle lækatte skifte til en hvid vinterpels i Danmark. Lækat kan forveksles med brud, men lækatten er større og har en lang hale med en sort spids.

Udseende

Lækat har en meget slank krop, lang hals, korte ben og en lang hale med en sort spids. Sommerpelsen på krop og hoved er brun eller mørk beige og undersiden er hvid. Ofte har den lyse farve bugen et gulligt skær. Skillelinjen mellem den brune overside og den lyse underside er meget lige. Lækattes fødder er ofte også hvide på oversiden
Lækatten er det eneste pattedyr i Danmark, som skifter til hvid vinterpels. Den har dog den sorte halespids i både vinter- og sommerpelsen. Det er ikke alle individer, der bliver helt hvide. Skiftet til den hvide vinterpels sker i november-december. I februar-april skiftes tilbage til den brune sommerpels. I varmere dele af lækattens udbredelsesområde, fx i Sydeuropa og på De britiske Øer, skifter den ikke til en hvid vinterpels.

Der er stor størrelsesforskel mellem hanner og hunner hos lækat. Her i Danmark er kropslængde hos hanner mellem 22-27 cm, halelængden mellem 9-11 cm. Hunnernes kropslængde er mellem 20-24 cm. Halen er mellem 7-9 cm. Hannerne vejer mellem 200-300 g, hunnernes kropsvægt er mellem 100-200 g.
Størrelsen af lækatte varierer meget inden for dens udbredelsesområde. De mindste individer findes i de nordlige dele af udbredelsesområdet. Størrelsen kan også varierer fra år til år og mellem mindre områder. Individer der er født i museår eller i områder med gode føderessourcer bliver større en deres artsfælder.
Lækat og brud kan forveksles, men lækatten er større og har en længere hale. Skillelinjen mellem den brune overside og den lyse undersiden er mere lige og skarp hos lækat i modsætning til bruden, hvor overgangen er uregelmæssig. Om vinteren får mange lækatte en hvid pels, men halespidsen er fortsat sort.

Udbredelse

Lækat findes i det meste af Danmark, bortset fra Bornholm, Samsø og de fleste andre øer. Den er udbredt i hele Europa. Dens globale udbredelse dækker desuden hele de nordlige dele af Asien, Japan, Nordamerika og Nordøstgrønland. Lækat er blevet introduceret i New Zealand.

Føde

Lækat lever primært af smågnavere såsom mus, mosegris og rotter, men den spiser også småfugle og fugleæg, spidsmus, padder og insekter. En sjælden gang æder den bær. Over 75% af dens føde består typisk af gnavere. Lækat kan tage byttedyr, der er større end den selv. I egne hvor lækatten er større, kan kaniner og hareunger udgøre en vigtig del af føden, men det er ikke observeret i Danmark.
Lækattens slanke krop gør det muligt for den at forfølge byttedyrene gennem tæt vegetation og ned i deres huller og gange. Byttedyrene dræbes med en bid i nakken eller baghovedet. Byttedyret slæbes ofte hjem til lækattens bo, hvor det bliver fortæret. Hvis der er mange byttedyr, dræber lækatten mere end de kan æde, men overskuddet deponeres i dens rede eller andre huller.
Lækat har et meget højt stofskifte på grund af sin lille størrelse og meget aflange. Lækat spiser føde svarende til omkring 25% af sin egen kropsvægt hver dag.

Ynglebiologi og alder

Lækat har forlænget drægtighed. Det vil sige, at hunnerne bliver parret om foråret, men ungerne fødes først i det følgende forår. Parringstiden for lækat starter i april-maj, hvor de gamle lækathunner bliver parret kort efter, at de har fået årets kuld. Hunungerne bliver kønsmodne 4-5 uger efter fødslen, og de bliver allerede parret sidst på foråret eller om sommeren. Hanner bliver først kønsmodne efter den første vinter.
Efter parringen og de første celledelinger går fosterudviklingen i stå, hvorefter de befrugtede æg (et stadie kaldet blastocyster) ligger i en dvaletilstand i 8-10 måneder. I starten af næste forår fæstner blastocysterne sig i livmoderen og den egentlige fosterudviklingen gå i gang. Efter implantationen varer drægtighedsperiode 5-6 uger. Implantationen og fosterudviklingen styres af hormonelt, der igen er styret af ændringer i dagslængden om foråret.

Et kuld består normalt af 5-8 unger, men kuldstørrelsen hos lækat varierer meget fordi fødemængden påvirker hunnernes ynglesucces. Hvis der er meget få mus, får lækat små kuld, men i museår eller i områder med mange mus kan der være op til 12 unger i et kuld.

Ungerne er nøgne og blinde, når de fødes. De dier i omkring 2 måneder, men hunnen bringer byttedyr til dem tidligere, og ungerne begynder allerede at spise kød, når de er 4-5 uger gamle. Når ungerne er 3-4 måneder gamle, begynder de at jage. Gennem sommeren og efteråret jager ungerne sammen med moderen i små familiegrupper. Familiegruppen går i opløsning i begyndelsen af vinteren.
I naturen bliver lækat sjældent ældre end to år, men de kan leve op til 10 år.

Levesteder og levevis

Lækat findes ude i det åbne land i habitater med en tæt græs- og urtevegetation og krat, fx enge, moser og småskove. Den undgår åbne områder og bevæger sig normalt langs landskabselementer, der dækker den, såsom levende hegn, grøfter, skovkanter og stendiger. Lækatten bor i huler i stensætninger, under kvasdynger og træstubbe eller i andre dyrs forladte huler. Den kan også bo tæt på mennesker i lader, skure og lignende.

Territoriestørrelsen er mellem 4 og 50 ha. Størrelsen afhænger helt af fødeudbuddet i området. Hannernes territorier er typisk 3-4 gange større end hunnernes. En mands levesteder overlapper med flere hunners territorier, men dyrene lever helt adskilt fra hinanden, bortset fra i parringssæsonen. Territorierne markers med duft fra analkirtler og ekskrementer. Lækat er meget god til at svømme. I New Zealand har man konstateret at lækat kan kolonisere øer et par kilometer fra kysten. Den klatrer også udmærket.

Trusler

Lækat er truet af ødelæggelse af dens levesteder og forringelser af dens levevilkår gennem en intensiveret arealanvendelse i landbruget og øget byudvikling og en øget fragmentering af levesteder. Desuden dræbes lækat af trafikken på veje.
I Danmark er en meget stor andel af lækatte (mere end 95%) forgiftet med rotte- og musegift. Lækattene får giftstofferen i sig, når de æder forgiftede gnavere. En del lækatte dræbes også direkte i rottefælder eller dræbes af huskat.
De naturlige fjende for lækat er ræv, ugler og andre rovfugle.