Odder

Den er stærkt tilpasset til at svømme. Den har en aflang krop, en kraftig hale og bredde fødder med svømmehud mellem tæerne. Den har en meget tæt, mørkebrun pels med en lys strube og hage. Odder kan ikke forveksles med andre hjemmehørende mårdyr, men den forveksles ofte med den introducerede amerikanske mink. Odderen er dog omkring dobbelt så stor som amerikansk mink.

Udseende

Odder har en lang, muskuløs krop, en kraftig, tilspidset hale og korte, kraftig ben. Den har svømmehud mellem tæerne på både bag- og forpote. Odder har en kort, tæt mørkebrun pels. Hagen og undersiden af halsen er lysere. Nogle individer har et mønster i den lyse halsplet. Underpelsen er meget tæt for at bevarer et isolerende luftlag, så huden forbliver tør, når odderen er i vandet.

Hovedet er fladt og bredt. Odders øjne, næsebor og små ører er placeret højt på hovedet, så de rager op af vandet, når odder svømmer. Odder har mange, lange knurhår. En odder bruger meget tid på at pleje sin pels, så den blive ved med at være vandafvisende.

Hanoddere er væsentligt større og tungere end hunner, men størrelsen inden for kønnene varierer meget. I Danmark vejer voksne hanner mellem 7-11 kg; voksne hunner vejer 5-8 kg. Totallængden af hanoddere er 100-120 cm; hunner bliver 95-110 cm lange. Halen udgør over en tredjedel af hele odderens længde.

Overfladisk kan odder minde om den introducerede amerikanske mink. En odder er dog dobbelt så stor som en amerikanske mink, den har en længere og kraftigere hale og et større, bredere hoved.

Udbredelse

Odder er udbredt i hele Jylland og på hele Fyn. Den findes også på Sjælland og Lolland-Falster, men her er den meget fåtallig.

Odder har en meget stor udbredelse, der strækker sig fra Irland og Portugal i vest, gennem hele Asien til det østligste Rusland. Udbredelsen er fragmenteret i det central Europa, og i Asien mangler odder også i store områder. Desuden findes den i det nordligste Afrika.

Føde

Odderen lever hovedsageligt af fisk såsom skalle, karpe, ålekvabber, ål, aborre, gedde og fladfisk. Sammensætningen af en odders føde afspejler artssammensætningen af fisk i de søer og vandløb, hvor den lever. Odder spiser mest små fisk med en længde på 10-20 cm. Ål er ofte længere.

Ud over fisk æder odder også padder, ferskvandskrebs, krabber, vandfugle, mosegrise og større insekter. Padder kan udgøre en væsentlig andel af føden om vinteren og foråret, mens de andre alternative fødekilder ædes mere tilfældigt. Odder kan tage selv store vandfugle som svaner.

Odderen jager ved hjælp af synet, mens ører og næsebor lukkes, når den er under vandet. Desuden har den mange, lange knurhår, som gør det muligt at mærke fiskens bevægelser i vandet. Små fisk ædes i vandet, mens odderen ligger på vandoverfalden. Større fisk tager odderen ind på land for at spise.

Odderen er fremragende til at svømme og dykke. Normalt er odder under vand i mindre end 1 minut af gangen, men den kan holde sig neddykket i 4-5 minutter. Den jager ofte på lavt vand tæt på kysten, men den kan dykke ned på mere end 10 m’s dybde.

Ynglebiologi og alder

Odder er speciel i forhold til de fleste andre større pattedyr, idet den kan få unger på alle tider af året. Undersøgelser af ynglebiologien hos danske oddere har vist, at de fleste kuld fødes om sommeren og i det tidlige efterår. Kuldstørrelsen er normalt på 2-3 unger, men kuld på 4 unger ses med mellemrum.

Hunnerne er drægtige i omkring 60 dage. Ungerne fødes i en hule, der er foret med græs, mos eller lignende. Hulen, hvor ungerne fødes, ligger normalt i rolige dele i hunnens territorium. De nyfødte odderunger er omkring 15 cm lange, blinde og har en fin, grå pels. De dier i 14-16 uger. Når ungerne er 2-3 måneder gamle, lærer de at svømme af moderen, og de begynder at følge og jage sammen med hende derefter. Ungerne bliver sammen med moderen i 10-12 måneder.

Odder bliver kønsmodne som 1½-2 årig. Hunnerne er dog typisk 3 år gamle, før de får deres første kuld. Vildtlevende oddere bliver normalt 5-8 år gamle. Tandsnit har vist at enkelte odder bliver op til 14 år i Danmark. I fangenskab kan odder leve op til 20 år.

Levesteder og levevis

Odder kan findes i alle former for ferskvand, brakvand og saltvand, blot der er tilstrækkelig føde, lav forstyrrelsesgrad og gode hvilesteder. Den lever i små og store søer og vandløb, kanaler, kunstige søer og moser samt i kystzonen langs fjorde, nor, vige og lignende beskyttede kyststrækninger.

Oddere har meget store territorier, og derfor er dens bestandstæthed er altid lav. Størrelsen af en odders territorium kan være mellem 3-5 km til mere end 40 km vandløb, søer og kyststrækninger. Størrelsen afhænger af tilgængeligheden af føde og andre ressourcer. Langs produktive kyststrækninger er territorierne mindst. Odder kan tilbagelægge mere end 10 km vandløb over en nat, og de fouragerer langs kysten langt fra udløb af vandløb.

Oddere lever alene bortset fra parringstiden og hunner med unger. De voksne oddere opretholder territorier som forsvares mod andre individer af samme køn. Voksne hanner har store territorier, der dækker flere hunners levesteder. Hunnernes territorier er koncentreret omkring steder med store føderessourcer, hvor hun kan opfostre unger, fx søer, moser og fredelige fjordområder.

I løbet af dagen opholder odder på et hvilested, der ligger nær vandløb eller søbred. Som hvilested anvender odder forladte huler fra ræv og andre dyr, huler under træstubbe, broer eller betonrør. Odder kan også lave reder af siv i rørskovsområder eller blot lægge sig under tæt kratvegetation. Bortset fra hunner med unger, skifter oddere normalt hvilested hver dag.

Odder er primært nataktiv, men i områder med lav forstyrrelsesgrad fra mennesker kan odder også være aktiv i døgnets lyse timer. På mere eksponerede kyster omkring de britiske øer er odders aktivitetsmønster mere bestemt af tidevandet end af solen.

Trusler

Odder var tæt på udryddelse i det meste af Vesteuropa sidst i 1900-tallet. Årsagerne til tilbagegangene var mange, og nogle af dem er fortsat aktuelle. I dag er odder fortsat truet af ødelæggelse af dens levesteder ved dræning af vådområder og intensiv vandløbsvedligeholdelse, hvor grøden i vandløbet graves op og vegetationen på brinkerne fjernes.

Forurening med persistente miljøgifte og tungmetaller er en trussel for odder. Stofferne akkumuleres op gennem fødekæden og i odderne gennem deres relativ lange levetid. Fx finder man stadig gamle miljøgifte som PCB i oddere, men også de nyere miljøgifte som PFOS, der kun blev anvendt i en kort årrække ved brandslukning og til imprægnering af vandafvisende tøj.

Forurening med nærringsstoffer fra landbruget og spildevand fra andre industrier og byer er ligeledes en trussel for odder, hvis forureningen bliver så massiv, at vandmiljøet ødelægges og fiskene forsvinder.

Odder har store territorier og krydser ofte veje. Trafikdrab er en stor trussel for odderbestanden. Desuden kan odder drukne i fiskeredskaber, der ikke er udstyret med stopriste eller andre spærreanordninger, som kan forhindre odderne i at komme ind i redskabet fx ruser og tejner.