Skovmår

Den har en chokoladebrun pels og en gullig halsplet. Skovmåren er meget god til at klatre og færdes tit oppe i træerne. Skovmår og husmår ligner hinanden og kan nemt forveksles. Skovmår er dog mere slankt bygget end husmår, og skovmåren har større ører og halspletten er afrundet ned mod brystet.

Udseende

Skovmåren er kendetegnet ved sin gullige halsplet, de store trekantede øre og en slank krop og spidse hoved. Skovmåren har en lang, meget busket hale. Den har en gråbrun-gullig underpels samt nogle lange chokoladebrune dækhår i overpelsen. Underpelsen kan kun lige anes gennem overpelsen om sommeren, men den er tydelig når skovmåren er i sin fyldigere vinterpels.

Halsplettens farve varierer fra cremefarvet til varm gul, næsten orange. Halspletten er afrundet nedad til mod forbenene og brystet. Pelsen på benene og foran øjnene er typisk mørkere end pelsen på resten af kroppen. Ørerne er forholdsvis store og har ofte en bred lys kant. Om vinteren er skovmårens trædepuder næsten dækket af hår. Det er en tilpasning til at leve i kolde klimaer.

Skovmårhanner er lidt større end hunnerne; længden hos hannerne er typisk 68-75 cm, mens hunnerne er 64-70 cm hos danske skovmårer. Halelængde er 22 - 26 cm. Hanner vejer 1,3-2,0 kg, mens hunnerne vejer mellem 0,9-1,5 kg i Danmark.
Skovmår og husmår ligner hinanden meget, de har samme levevis og kan begge forekomme i vidt forskellige habitater. En mår i skoven er ikke nødvendigvis en skovmår, og en mår ved bygninger er ikke nødvendigvis en husmår.

Skovmåren er mere slank end husmår, idet den har længere ben og en mere spids snude. Farven af underpelsen er den mest karakteristiske forskel på skovmår og husmår. Andre kendetegn er farven og formen på halspletten, de store ører med en lys kant hos skovmår, samt at skovmåren oftest har en sort snude, mens husmårens er lys.

Udbredelse

Skovmår er udbredt i hele Jylland syd for Limfjorden, på Sjælland og Falster. Tidligere var bestanden meget fragmenteret i Jylland. Mens skovmåren tilsyneladende er blevet mere almindelig i Jylland, er den formentlig uddød på Fyn i løbet af de seneste årtier. I 2021 blev der fundet en trafikdræbt skovmår i Thy/Hanherred nord for Limfjorden.
Skovmårs udbredelse dækker hele Europa bortset fra det sydligste af Den Iberiske Halvø og Grækenland og Island. Artens udbredelse strækker videre østover til det nordlige Iran og det vestlige i Rusland til Ural.

Føde

Skovmår har et meget bredt og opportunistisk fødevalg. Dens føde består af smågnavere, frugt og bær, fugle og fugleæg, insekter, padder og krybdyr samt ådsler. Skovmår jager oftest på jorden, og den vigtigste føde gennem hele året er mus, primært rødmus. Lejlighedsvis tager skovmår også egern, som den er i stand til at jage og fange oppe i træerne. Prædation på egern sker dog fortrinsvis i perioder, hvor der er få smågnavere.

Fugleæg og fugleunger, primært spurvefugle, er en vigtig fødekilde om sommeren for skovmår, mens den i den sidste halvdel af året spiser masser af bær og frugter. Skovmår går også ind i hønsegårde og andre fjerkræopdræt for at prædere på fangeskabsfuglene. Skovmår kan også finde på at prædere naturlige bi- og humlebiboer for at æde larverne og honning.

Ynglebiologi og alder

Skovmårs parringstid ligger i sommermånederne, men da den har forlænget drægtighed, fødes ungerne først det efterfølgende forår. I en hvilefase ligger de befrugtede æg i livmoderen i omkring 8-10 måneder. Sidst på vinteren implanteres æggene i livmodervæggen og den egentlig fosterudvikling starter. Tidspunktet for implantationen bestemmes af dagslængde og temperatur. Ungerne fødes i løbet af forårsmånederne efter en drægtighedsperiode på ca. 30 dage. Der er normalt 1-5 unger i et kuld.

Den gennemsnitlige kuldstørrelse for skovmår i Danmark er 3 unger.
Ungerne fødes i en rede, som ofte findes i hulheder i træer eller lignende, hvor de er godt beskyttede fra andre rovdyr. Når ungerne fødes, vejer de 25-30 g. De er blinde og åbner først øjnene efter nogle uger. Når ungerne er 4-5 uger gamle, begynder de at tage fast føde, som hunnen bringer til reden. Ungerne dier dog frem til de er omkring 2 måneder. Når ungerne er et par måneder gamle begynder de at jage sammen med moderen. Ungerne bliver selvstændige i løbet af efteråret og forsøger at etablere deres egne territorier.

Begge køn bliver kønsmodne efter 1 år. Hunnerne får dog tidligst deres første kuld unger som 2-årige på grund af den forlængede drægtighed. I naturen kan skovmår leve op til 10 år, men de fleste dør inden de bliver 5 år. De ældste skovmårer, som vi har set i Danmark, blev 7 år. I fangeskab kan skovmår leve på til 14 år.

Levevis og levesteder

Skovmår lever i meget forskellige landskaber varierende fra lysåbne nåleplantager over tætte løvskove til mosaiklandskaber med spredte småskove. Tidligere blev dens levesteder beskrevet som større, sammenhængende områder med ældre løvskov, men skovmåren lever i alle slags skov og skove af alle aldre.
Skovmåren er overvejende nataktiv og har en meget skjult levevis. Specielt hunner synes at være forholdsvis aktive i dagtimerne om sommeren, når de har unger. Derfor er skovmår mere følsom for forstyrrer af menneskelig aktivitet end husmår. Fx kan man se en sammenhæng mellem niveauet af stresshormoner hos skovmårer og rekreative aktiviteter af mennesker i skovmårernes levesteder. Jagt og følsomheden overfor menneskelig forstyrrelse kan være årsagen til, at skovmår i større grad end fx husmår holder til i skovområder.

Skovmårs hvilesteder findes i hulheder i træer, stengærder, under store brændestakke og træstubbe, i egernreder eller i forladte grave fra andre dyr, fx ræve og grævlinger. Den laver normalt ikke selv dens egne huler, men tilpasser en eksisterende huler eller reder. Skovmår kan tage ophold i bygninger i eller nær skove, men det ses sjældent i Danmark.

Voksne skovmårer har territorier, som de forsvarer mod artsfæller af samme køn. Størrelsen af territorierne varierer fra 50 ha til mere end 5000 ha. Størrelsen af territorierne afhænger af landskabet, tilgængeligheden af føderessourcer og mulighederne for skjul. Territorierne er mindst i frodige løvskov med en tæt underskov med en god bestand af smågnavere. Hanners territorier overlapper typisk med 2-3 hunners. Et mindre radiotelemetri-studie af skovmår i en frodig blandingsskov i Danmark viste, at hunner territorie dækkede mellem 100 og 140 ha, mens en han havde et territorium på omkring 400 ha.

Trusler

Trafikdrab er formentlig den væsentligste menneskeskab trussel for skovmår. Risikoen for trafikdrab og en øget fragmentering af de lokale husmårbestande er formentlig stigende som følge af den stigende tætheder af veje og stigende trafiktætheder på vejene.

Selvom skovmår ikke bor så tæt på bebyggelse som fx husmår, udsættes mange skovmårer for rottegift, når de æder forgiftede mus og rotter.
Ræve kan være en trussel mod skovmår. I perioder med sygdomsudbrud i rævebestande ses ofte en fremgang for mårene.